Plankeværk eller hæk i skellet: pris, holdbarhed og hvad naboen skal sige ja til

Når en gammel hæk er gået ud, eller skellet aldrig har haft et ordentligt hegn, står valget som regel mellem en levende hæk og et plankeværk. Begge kan være en god løsning, og begge kan blive en dårlig investering, hvis de vælges af de forkerte grunde. Her sammenligner vi de to på plads, pris, vedligehold og levetid, og vi gennemgår de regler, der gælder, når hegnet skal stå i skellet.

Pladsen er det første spørgsmål

En hæk fylder. En nyplantet bøgehæk tager 30 til 40 centimeter, men en udvokset hæk, der klippes fornuftigt, bliver typisk 60 til 100 centimeter bred. Står hækken i skellet, deler I bredden, men det er stadig en stribe af haven, der ikke kan bruges til andet. Et plankeværk fylder 10 til 15 centimeter. På en smal grund eller ved en terrasse tæt på skellet kan det gøre hele forskellen.

Hækken: billig at plante, langsom at vente på

Det billigste hegn, du kan sætte i skellet, er en hæk af barrodsplanter. Bøg, avnbøg og liguster plantes typisk med fire til fem planter pr. meter, og små barrodsplanter koster ofte 10 til 30 kroner stykket. Med jordforbedring lander en selvplantet hæk ofte på et par hundrede kroner pr. meter. Får du en anlægsgartner til at plante den, er prisen typisk 300 til 600 kroner pr. meter.

Ulempen er tiden. En hæk af små planter er tre til fem år om at blive en rigtig afskærmning. Vil du springe ventetiden over, findes der færdighække, der leveres i elementer på en meter og ofte er 1,2 til 1,8 meter høje. De koster typisk 600 til 1.500 kroner pr. meter.

Til gengæld kan en hæk stå i generationer. En bøgehæk eller en avnbøgehæk, der klippes hvert år, bliver ikke dårligere med alderen. Den skal klippes en til to gange om året, og som udgangspunkt klipper hver nabo sin egen side, mens klipningen af toppen deles.

Arten betyder noget. Bøg holder de visne blade vinteren over og giver afskærmning hele året. Avnbøg gør det delvis og tåler fugtigere jord. Liguster er grøn det meste af vinteren og vokser hurtigt. Thuja og andre cypresser giver tæt afskærmning hurtigt, men tåler ikke at blive skåret ind i det brune ved, så en thujahæk, der er blevet for bred, kan ikke reddes. Taks er den stedsegrønne hæk, der tåler kraftig beskæring, men den er meget giftig for husdyr og bør ikke plantes, hvor heste og kvæg kan nå den.

Plankeværket: færdigt med det samme, men med en udløbsdato

Et plankeværk giver fuld afskærmning dagen efter, det er sat op. Til gengæld har det en levetid. Et plankeværk af trykimprægneret fyr holder typisk 15 til 25 år, afhængigt af kvaliteten, hvor fugtigt det står, og hvordan stolperne er sat. Lærk og andet ubehandlet træ gråner og holder kortere, medmindre det behandles jævnligt. Stolperne er det svage punkt. Stolper, der er støbt direkte i beton, rådner ofte ved overgangen mellem beton og luft, så mange vælger i dag stolpesko eller jordskruer, som holder træet fri af jorden.

Som et groft pejlemærke koster materialerne til et plankeværk på 1,8 meter i trykimprægneret træ 400 til 900 kroner pr. meter. Sat op af en håndværker lander prisen typisk på 1.200 til 2.500 kroner pr. meter. Komposit og andre vedligeholdelsesfri materialer er væsentligt dyrere.

Husk vinden. Et højt, tæt plankeværk er et sejl, og i stormvejr belaster det stolperne meget. Det kræver solide stolper, der er sat dybt nok og med tæt afstand, typisk 1,8 til 2,4 meter mellem stolperne.

Hvad naboen skal sige ja til

Står hegnet i skellet, er det et fælleshegn, og så gælder hegnsloven. Udgiften til at etablere det deles som udgangspunkt lige, og I skal være enige om, hvad der skal stå. Kan I ikke blive enige, kan hegnsynet afgøre det, og det vil typisk lande på et hegn, der er almindeligt i området. Ønsker du et dyrere hegn, end hegnsynet finder rimeligt, må du selv betale forskellen.

Vil du skifte en eksisterende hæk ud med et plankeværk, skal naboen være med. Et fælleshegn kan ikke fjernes eller ændres uden aftale, og du skal give skriftlig besked i god tid. Skriv aftalen ned: hvilken type hegn, hvilken højde, hvem der betaler hvad, og hvem der vedligeholder hvad.

Sætter du hegnet helt inde på din egen grund, er det dit eget hegn, og så bestemmer du selv over type og udgift. Det må dog ikke være til større ulempe for naboen end et fælleshegn, og reglerne om højde gælder stadig, når det står tæt på skellet. Det er god skik at lade den pæne side vende ud mod naboen.

Tjek lokalplan og servitutter

Mange lokalplaner og udstykningsservitutter har regler om hegn. Det kan være, at hegn mod vej skal være levende hegn, at faste hegn ikke må være højere end et vist mål, eller at der kun må bruges bestemte materialer. Reglerne går forud for det, du og naboen aftaler, så tjek dem, før I bestiller noget.

Hvad skal du vælge?

Vælg hæk, hvis du har plads, kan vente et par år og vil have et hegn, der holder i generationer og giver fugle og insekter noget at leve af. Vælg plankeværk, hvis pladsen er trang, du har brug for afskærmning nu, eller hvis jorden i skellet er så udpint af gamle træer, at en hæk vil have svært ved at gro. Og overvej en kombination: et trådhegn eller et lavt plankeværk med en hæk plantet op ad, som overtager afskærmningen med tiden.