Hegnsloven kort fortalt: højde, udgifter, hegnsyn og hvad du kan forlange

De fleste nabosager i Danmark handler ikke om noget stort. De handler om en hæk, der er blevet for høj, et plankeværk, den ene part ikke vil betale til, eller en bøgehæk, der aldrig bliver klippet på naboens side. Alt det er reguleret i hegnsloven, en lov fra 1950, som stadig virker fint, og som de færreste grundejere har læst. Her er den i praktisk form: hvad den gælder for, hvad den siger om højde og udgifter, og hvordan et hegnsyn foregår, når man ikke kan blive enige.

Tre slags hegn

Hegnsloven skelner mellem tre typer hegn, og det afgør, hvilke regler der gælder.

Et fælleshegn står i skellet mellem to grunde. Det er det typiske: en hæk, et plankeværk eller et trådhegn, der markerer grænsen. Fælleshegnet er begge naboers, og begge har pligter og rettigheder over det.

Et eget hegn står helt på din egen grund, men så tæt på skellet, at det i praksis virker som afgrænsning. Loven regner et hegn som eget hegn, når det står inden for 1,75 meter fra skellet. Det er dit, men fordi naboen ser på det, gælder der regler for højden.

Et indre hegn står længere inde på grunden end 1,75 meter. Det er ikke omfattet af hegnsloven. En hæk rundt om terrassen midt i haven kan du gøre med, hvad du vil.

Ordet hegn dækker i loven både levende hegn som hække og faste hegn som plankeværk, mure og trådhegn. En række træer plantet tæt langs skellet kan også være et hegn i lovens forstand, hvis de fungerer som afgrænsning.

Hvor høj må hækken være?

Det korte svar er: det, naboerne aftaler. Hegnsloven er først og fremmest en aftalelov. Kan I blive enige om en hæk på to meter eller et plankeværk på halvanden, er det gyldigt, og det er en god idé at skrive aftalen ned.

Kan I ikke blive enige, træder lovens udgangspunkt til. For fælleshegn mellem boliggrunde er det 1,80 meter. Det er ikke et forbud mod højere hegn, men det er den højde, et hegnsyn normalt lander på, hvis den ene part vil have hækken op og den anden ned. Hegnsynet kan afvige fra de 1,80 meter, hvis forholdene taler for det, for eksempel ved niveauforskel mellem grundene eller et særligt behov for læ eller indkig.

For egne hegn gælder en tommelfingerregel: hegnet må ikke være til større ulempe for naboen, end et fælleshegn ville være. I praksis betyder det, at et eget hegn må være højere, jo længere det står fra skellet. Et plankeværk 1 meter inde på egen grund kan således typisk være op til omkring 2,80 meter, altså 1,80 meter plus afstanden.

Lokalplaner, servitutter og grundejerforeningers vedtægter går forud for hegnslovens udgangspunkt. Mange udstykninger har bestemmelser om, at hegn mod vej skal være levende, eller at hække maksimalt må være 1,60 meter. Tjek lokalplanen på kommunens hjemmeside og din ejendoms servitutter i tingbogen, før du diskuterer højde med naboen.

Hvem betaler?

Et fælleshegn er fælles. Udgiften til at etablere det deles som udgangspunkt lige, og det samme gælder udgiften til udskiftning og større reparationer. Vedligeholdelsen deles på den måde, at hver nabo klipper og passer sin egen side, mens klipning af toppen deles.

Kan den ene nabo forlange, at der overhovedet bliver sat et fælleshegn op? Ja. Hegnsloven giver dig ret til at kræve, at der etableres et fælleshegn i skellet, hvis der ikke er et, og at naboen betaler halvdelen. Ønsker du et dyrere hegn end det, hegnsynet ville finde rimeligt, må du selv betale forskellen.

Vil du fjerne eller ændre et fælleshegn, skal naboen have skriftlig besked mindst en måned i forvejen. Fjerner du en fælleshæk uden aftale, kan du komme til at betale for at genetablere den.

Hvad kan du forlange af naboen?

Du kan forlange, at fælleshegnet holdes i forsvarlig stand. Det betyder, at hækken klippes, så den ikke vokser ind over din grund eller ud over fortovet, og at et plankeværk ikke står og falder sammen. Du kan forlange, at hegnet holdes på den aftalte højde eller på lovens udgangspunkt, hvis der ikke er en aftale. Du kan forlange, at der bliver etableret et fælleshegn, hvis der intet er.

Du kan ikke forlange, at naboen fælder eller beskærer fritstående træer inde på sin grund. Det hører ikke under hegnsloven, medmindre træerne står så tæt, at de reelt udgør et hegn. Du kan heller ikke forlange en bestemt type hegn, for eksempel et plankeværk frem for en hæk, hvis naboen foretrækker det levende hegn, og lokalplanen ikke siger andet.

Hegnsynet: sådan foregår det

Hegnsynet er et lokalt nævn med tre medlemmer, udpeget af kommunalbestyrelsen. Det er ikke en domstol, og det er ikke kommunen. Det behandler kun sager om hegn efter hegnsloven, ikke om træer, skygge, støj eller skel.

Du anmoder skriftligt om et hegnsyn hos kommunen, som formidler kontakten. Hegnsynet indkalder begge parter til en besigtigelse på stedet, typisk inden for nogle uger. Her forklarer hver part sin sag, hegnsynet ser på hegnet og forsøger først at få jer til at indgå et forlig. Lykkes det ikke, afsiger hegnsynet en kendelse, som er bindende, og som kan tvangsfuldbyrdes, hvis den ikke efterleves.

Et hegnsyn koster et fast gebyr, der er fastsat i loven og reguleres årligt. I 2025 ligger det omkring 2.000 kroner. Hegnsynet bestemmer i kendelsen, hvem der skal betale, og det er normalt den part, der taber sagen. Kendelsen kan indbringes for byretten inden fire uger.

Før du går videre

Langt de fleste hegnssager kan løses med en samtale over hækken og en aftale på papir. Kend lovens udgangspunkt, tjek lokalplanen, og læg dine ønsker frem, før du truer med et hegnsyn. Et hegnsyn er et fornuftigt og billigt sidste skridt, men det efterlader ofte et forhold til naboen, der er sværere at klippe i form end hækken.